Guidelines
Vi er medlem af De Danske Danseskoler, og du har derfor mulighed for at stille op til turneringer hos os i både Hip Hop, Disco, Standard og Latin.
1. Tag altid en snak med jeres instruktør først. De har styr på alt vedrørende konkurrencer og turneringer, så spørg dem endelig, inden I sender mails.
2. Hvis det er jeres første turnering, skal I først registrere jer via De Danske Danseskoler.
3. Efterfølgende skal I give mig besked om, at I er registreret. Så kan jeg oprette jer som turneringsdansere.
4. Når I er oprettet, kan I tilmelde jer turneringer med jeres turneringsnummer. Først da er I TILMELDT! Der er desværre ikke mulighed for eftertilmeldinger. Dette er uden for min kontrol, da det er en beslutning truffet af DDD for at kunne overholde tidsplaner mv.
Jeres turneringsnummer kan og skal bruges fremover, hvis I ønsker at deltage i flere turneringer. Dette er dog kun muligt, hvis man deltager på mindst to dansehold om ugen.
5. I kan finde al information på De Danske Danseskolers hjemmeside, herunder hvor og hvornår turneringerne finder sted, samt deadlines for tilmelding.
6. Jer, der har danset i et år, skal rykke op i næste kategori. Efter begynder er det rekruttering. Det er jeres eget ansvar at holde øje med oprykninger, også til andre niveauer. Husk at informere jeres instruktører eller mig, så jeg kan rykke jer op – men vær opmærksomme på at gøre det i GOD tid!
Jeg håber, dette giver jer de informationer, I har brug for, så jeres skønne børn kan få fantastiske oplevelser sammen med alle dansevennerne til diverse turneringer!